Vi søger en serviceminded og udadvendt IT Supporter & Infrastructure Technician med interesse i og erfaring fra IT-support og -drift.
Kunne du tænke dig at blive del af et dynamisk team, hvor du får mulighed for at tage ansvar og ejerskab for egne opgaver? Har du lyst til at udvikle dig yderligere som specialist i IT-drift i en virksomhed, der er parat til at støtte din udvikling og samtidig tilbyder dig et afslappet arbejdsmiljø med mulighed for ikke kun at bruge din ekspertise som bidrag til de fælles succeser, men også mulighed for sjove sociale arrangementer og for at udbygge dit netværk yderligere? Så kom og bliv en del af os hos Damstahl som vores nye IT Supporter & Infrastructure Technician.
Som IT Supporter & Infrastructure Technician kommer du til at arbejde tæt sammen med resten af vores One Damstahl IT. Dvs., ud over kollegerne i den danske IT-afdeling, får du IT-kolleger i gruppens andre lande. One Damstahl IT servicerer kolleger på tværs af faggrupper og landegrænser, så din hverdag bliver varieret og med et internationalt touch. Med IT-support og drift som udgangspunkt kommer du til at hjælpe os med at bringe et nyt perspektiv til videreudviklingen af vores IT-ambitioner.
Nogle af dine opgaver vil bl.a. være:
- Håndtering af den interne helpdesk
- Support til kolleger på vores europæiske kontorer - eksternt og on-site
- Installation og konfiguration af hardware
- Systemadministration, administration af brugerkonti og forvaltning af brugerrettigheder
Som vores kommende IT Supporter & Infrastructure Technician kan du sige ja til følgende:
- Trives i et internationalt team
- Gode engelskkundskaber (både i skrift og tale)
- Erfaring med IT Service Desk/User Helpdesk
- Kendskab til Microsoft-verdenen (M365 Suite, Windows 10/11, Intune, Azure)
- Forståelse af relaterede processer
- Villig til at rejse lejlighedsvis
- Ønske om at have hovedansvar for systemområder
Hos Damstahl ser vi vores kolleger som en familie, og vi støtter personlig og faglig udvikling. Derfor er vi stolte af at kalde vores arbejdsplads for omsorgsfuld og samarbejdsorienteret, men også udfordrende.
Hos os vil du få mulighed for at:
- Videreudvikle dine kompetencer og bidrage til vores fremtidige succeser
- Tage ejerskab og ansvar for dine egne opgaver og påvirke vores One Damstahl IT team
- Blive en del af en virksomhed, der støtter og arbejder for en mere bæredygtig fremtid
- Have fleksible arbejdstider og arbejde nogle dage hjemmefra
- Udvide dit professionelle netværk
- Deltage i mange sociale arrangementer og sportsaktiviteter
- Få en konkurrencedygtig løn baseret på dine kvalifikationer
- Blive omfattet af en pensionsordning og sundhedsforsikring med gode tilbud
Lyder det som noget for dig, så send os din ansøgning med CV via nedenstående link senest den 31. januar 2023. Vi indkalder dog løbende til samtaler, så send gerne med det samme.
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, så kontakt vores Team Lead IT Operations & Infrastructure, Mads Sommer, på +45 8794 4140 eller mso@damstahl.com.