19. juni 2026
Markedstrends for rustfrit stål
Velkommen til de seneste markedsindsigter fra Damstahl. Her dykker vi ned i et rustfrit stålmarked præget af stigende omkostninger, regulatoriske ændringer og vedvarende geopolitisk usikkerhed - herunder konflikten i Mellemøsten. Du får et nærmere indblik i de aktuelle markedsbevægelser samt opdateringer om prisudvikling, energi- og transportsituationen og tilgængeligheden af forskellige produktgrupper.
Markedstrends
Markedet for rustfrit stål i 2026 tegner fortsat et blandet billede. Selvom enkelte indikatorer peger på stabilisering efter en svag periode, er der endnu ikke tegn på et bredt funderet opsving i forbruget.
Efterspørgslen i Europa ligger derfor fortsat på et relativt lavt niveau, og både erhvervstillid og forbrugertillid er stadig under pres som følge af geopolitiske spændinger og vedvarende omkostningsstigninger. Samtidig viser udvalgte sektorer modstandskraft, understøttet af solide ordrebeholdninger.
På omkostningssiden ligger råvarer som nikkel og molybdæn fortsat på et højt niveau, hvilket understøtter legeringstillæg og driver priserne på tværs af de fleste produktgrupper.
Samtidig påvirker den regulatoriske udvikling, særligt CBAM og de kommende ændringer i EU’s safeguard-foranstaltninger - nu tariffer, i stigende grad indkøbsbeslutninger og markedsadfærd.
De følgende markedstendenser giver et mere detaljeret indblik i de væsentligste områder i vores branche.
Råvarer og betydningen af situationen i Mellemøsten
Nikkel
Nikkelpriserne har ligget på et forhøjet niveau de seneste måneder og har svinget mellem ca. USD 17.500 og USD 19.000 pr. ton. Efter en markant stigning i begyndelsen af året viser markedet aktuelt en relativt stabil, men fortsat volatil udvikling.
Den primære drivkraft er fortsat usikkerhed på udbudssiden. Indonesiske minepolitikker og reducerede kvoter skærper forventningerne til den globale tilgængelighed, og enkelte markedsaktører forventer endda et mindre udbudsunderskud i 2026. Samtidig er lagerniveauerne – særligt på LME – fortsat relativt høje, hvilket begrænser yderligere prisstigninger.
På efterspørgselssiden giver produktionen af rustfrit stål fortsat stabil støtte. Makroøkonomisk usikkerhed og svagere industriel aktivitet i Europa hæmmer dog en stærkere opadgående bevægelse, og slutbrugerdata for første kvartal peger på en efterspørgsel på niveau med 2025.
- Ifølge Jyske Markets reducerer “aftalen” mellem USA og Iran risikoen for, at forhøjede energipriser vil dæmpe den globale økonomiske aktivitet. Da nikkel primært anvendes i rustfrit stål, hvor efterspørgslen er tæt knyttet til industri, byggeri og investeringer, er metallet relativt følsomt over for konjunkturudsving. I denne sammenhæng handler effekten ikke så meget om et markant løft i efterspørgslen, men snarere om en reduceret risiko for svagere efterspørgsel. Når det er sagt, er nikkelmarkedet i dag mindre konjunkturfølsomt end tidligere. Efterspørgslen fra batterisektoren stiger gradvist og tilfører et mere strukturelt element til forbruget. Det betyder, at nikkel i mindre grad alene drives af traditionelle industrielle cyklusser, selvom rustfrit stål fortsat er det dominerende anvendelsesområde.
- Konflikten i Mellemøsten har ikke en entydig effekt på nikkelmarkedet. Der har også været fokus på potentielle forsyningsrisici, da svovl – som anvendes i produktionen – i vid udstrækning fragtes fra regionen.
Samlet set er nikkel fortsat en af de vigtigste omkostningsdrivere for rustfrit stål. De nuværende prisniveauer understøtter de aktuelle legeringstillæg.
Krom
Krompriserne har fortsat den moderate opadgående tendens siden årets begyndelse efter en relativt stabil fase i 2025. De nuværende prisniveauer afspejler en lidt strammere forsyningssituation, særligt i Europa.
Stigningen skyldes primært reduceret produktion i Sydafrika, hvor strukturelle udfordringer i energiforsyningen har begrænset output. Selvom en vis stabilisering forventes i de kommende måneder, er det fortsat usikkert, hvor holdbar en genopretning af udbuddet vil være. Samtidig understøtter en stabil efterspørgsel fra sektoren for rustfrit stål forbruget, selvom det samlede markedsmiljø fortsat er relativt afdæmpet.
Samlet set udviser krom ikke samme volatilitet som andre legeringselementer, men bidrager fortsat med et stabilt omkostningsgrundlag på et forhøjet niveau. Fremadrettet forventes priserne at forblive overordnet stabile med begrænset opadgående potentiale, medmindre forsyningsforstyrrelserne forværres yderligere.
Molybdæn
Molybdænpriserne har ligget på et højt niveau de seneste måneder efter en kraftig stigning gennem 2025 og ind i begyndelsen af 2026. De aktuelle priser ligger fortsat væsentligt over historiske gennemsnit og afspejler en stram forsyningssituation på det globale marked.
Den primære drivkraft er begrænset tilgængelighed af molybdænkoncentrat, da metallet i vid udstrækning produceres som et biprodukt fra kobberminedrift. Reduceret output i centrale producentlande og vedvarende forsyningsbegrænsninger har understøttet de høje priser. Samtidig er lagrene fortsat relativt lave, hvilket forstærker den nuværende stramme markedssituation.
Efterspørgslen fra sektoren for rustfrit stål – især til højere legerede kvaliteter som 316 – giver fortsat stærk støtte. Det har medført et vedvarende opadgående pres på legeringstillæg og en større prispræmie sammenlignet med standardkvaliteter.
Samlet set er molybdæn blevet en af de centrale omkostningsdrivere på markedet for rustfrit stål.
Fremadrettet forventes priserne at forblive på et forhøjet niveau, selvom yderligere stigninger kan blive begrænset af modstand fra downstream-efterspørgslen.
Svovlsyre og dens betydning for nikkelpriserne
Konflikten i Mellemøsten har forstyrret forsyningen af svovl – den centrale råvare til produktion af svovlsyre. Det er væsentligt, fordi svovlsyre er afgørende for moderne nikkelproduktion, især gennem HPAL-processen (High Pressure Acid Leach).
HPAL anvendes i vid udstrækning i Indonesien, som producerer mere end 60 % af verdens nikkel.
Som følge af forsyningsforstyrrelser udgør svovl nu omkring 42 % af produktionsomkostningerne for HPAL-nikkel mod 26 % før konflikten. Det er en markant stigning, som lægger et betydeligt pres på producenterne. Processen er samtidig meget materialekrævende og kræver mere end 10 ton svovl for at producere 1 ton nikkel.
Samtidig passerer en stor del af den globale svovlforsyning gennem Hormuzstrædet, hvilket gør tilgængelighed – og ikke kun pris – til en central risiko. Priserne på svovlsyre er allerede steget betydeligt, efterhånden som producenterne søger alternative forsyningskilder. Selv hvis konflikten snart ophører, kan forsyningsproblemerne fortsætte på grund af beskadiget infrastruktur. De kommende uger vil forhåbentlig give mere klarhed.
Aluminium
Det ser ud til, at aluminiumsmarkedet nu har fundet en balance i de aktuelle konflikter. Nyhedsværdien er aftaget. Sammen med en lettere opbremsning især på de sydeuropæiske markeder betyder det, at aluminiumprisen aktuelt falder en smule. Der er dog ingen forventning om, at priserne vil falde tilbage til tidligere niveauer, da råvaremangel fortsat vil være en udfordring i den kommende periode.
Kobber
Priserne ligger fortsat på et højt niveau og påvirkes af udviklingen på aktiemarkederne. Samtidig er investorernes risikovillighed igen steget, hvilket understøtter efterspørgslen.
Markedet drives af elektrificering og energiomstilling, som øger behovet for kobber. Kina spiller en central rolle, hvor øgede investeringer i elnettet har styrket efterspørgslen og reduceret lagrene markant. Det bidrager til at holde priserne oppe trods økonomisk modvind.
På udbudssiden er der fortsat begrænsninger. En af verdens største miner producerer kun på halv kapacitet efter en ulykke, og fuld genopretning er udskudt til 2028. Derudover kan transportproblemer påvirke forsyningen.
Markedet påvirkes også af en ubalanceret lagerfordeling, hvor USA råder over en stor andel af de globale lagre. Samtidig skaber den mulige indførelse af amerikanske importtariffer usikkerhed, da det kan påvirke både prisniveauer og globale handelsstrømme.
Energiomkostninger
De europæiske gaspriser var faste i januar, faldt i februar, steg kraftigt i marts, faldt tilbage i april, forblev forhøjede i maj og steg igen ind i begyndelsen af juni. I praksis bevægede markedet sig fra omkring 30 €/MWh ved begyndelsen af januar til over 60 €/MWh i marts og derefter tilbage til midt/slut 40’erne €/MWh i begyndelsen af juni. De vigtigste drivkræfter var vintertemperaturer og lave gaslagre – tæt på det laveste niveau i ni år – ved årets begyndelse. I marts steg Europas gasmarked markant, da forstyrrelser i Hormuzstrædet og angreb på regional infrastruktur ramte den globale LNG-forsyning. Samtidig gik Europa ind i foråret med meget lave lagre, og dette lavere udgangspunkt vil lægge et opadgående prispres på sommerens genopfyldningssæson.
Fragtsituationen
Søfragt
Stigende fragtrater og uro på søfragt-markedet.
SCFI-indekset er i øjeblikket på en tydelig opadgående kurs, og rederierne melder fortsat om stigende rater gennem juni. På trods af de højere priser ser vi også en stigende efterspørgsel. Det skyldes i høj grad usikkerhed i markedet, hvor især eksportører i Fjernøsten fremskynder deres forsendelser.
På lidt længere sigt forventes markedet at stabilisere sig og potentielt falde igen, sandsynligvis omkring slutningen af juli eller begyndelsen af august i sommerperioden.
Den seneste udvikling er i høj grad påvirket af situationen og uroen i Mellemøsten, som har skabt nye udfordringer for søfragt fra Fjernøsten til Europa. Lukningen af Hormuzstrædet har medført øgede omkostninger, især gennem højere brændstoftillæg, som dog muligvis kan aftage i de kommende uger.
Samtidig har rederierne indført yderligere tillæg såsom brændstoftillæg, PSS og andre gebyrer for at dække stigende risici og omkostninger. Derudover tilpasser rederierne nu kapaciteten ved at reducere den tilgængelige plads, hvilket lægger yderligere opadgående pres på raterne.
Vejtransport
Den seneste uro i Mellemøsten og de deraf følgende høje oliepriser påvirker ikke kun søfragt – også vejtransport er berørt. Omkostningerne til lastbiltransport er steget markant og bidrager samlet set til højere fragtrater.
I Holland indføres der vejafgift den 01.07.2026.
Sommerperioden nærmer sig, hvilket kan medføre længere transittider på grund af kørselsforbud i flere dele af Europa. Det vil især påvirke gods, der transporteres gennem Tyskland, hvor der vil gælde kørselsrestriktioner om lørdagen.
Rustfrit skrot
I den seneste udgave af Market Trends fortsatte vi med at forvente stigende priser på rustfrit skrot, hvilket har vist sig at være korrekt. Fra januar til juni 2026 steg prisen på rustfrit skrot med ca. 30 %, blandt andet drevet af en ændring i indkøbsadfærden, hvor købere flyttede deres sourcing fra Asien til Europa, da import til Europa nu er forbundet med en eksponering over for CO₂-omkostninger.
Det har øget efterspørgslen efter europæisk produktion af rustfrit stål og dermed også efterspørgslen efter rustfrit skrot som en vigtig råvare. Europæiske værker oplevede en stærkere ordreindgang og længere leveringstider i første og andet kvartal af 2026. I takt med at værkernes aktivitet steg, voksede deres behov for rustfrit skrot, hvilket understøttede højere skrotpriser. Værdien af rustfrit skrot er tæt knyttet til indholdet af legeringselementer. I denne periode steg nikkel markant i forhold til slutningen af 2025, og molybdæn steg også kraftigt.
Efter en lang svag periode blev det europæiske marked for rustfrit stål mere balanceret i begyndelsen af 2026 som følge af reducerede værkskapaciteter, længere leveringstider, forbedret industriel aktivitet og et fastere råvaremarked.
Denne ændrede markedsstemning – fra defensivt indkøb til et mere aktivt indkøbsmiljø – bidrog til at presse skrotpriserne opad.
CBAM
Siden vores seneste Market Trends er CBAM-rammen blevet yderligere præciseret og er nu ved at blive operationel i praksis. EU har færdiggjort centrale elementer såsom benchmarks og standardemissionsværdier, som nu definerer, hvordan emissioner beregnes på tværs af produktgrupper. I mange tilfælde er disse standardværdier fastsat konservativt og medfører højere beregnede CO₂-omkostninger, når der ikke foreligger verificerede leverandørdata.
Samtidig bliver omkostningseffekten mere håndgribelig. Selvom der ikke købes certifikater i 2026, genererer hver import allerede en fremadrettet CO₂-forpligtelse, som skal afregnes fra 2027 og frem.
I praksis flytter den største udfordring sig nu mod verificerede, produktspecifikke data. Selvom de fleste værker uden for EU nu leverer CO₂-data, der kan anvendes til CBAM-rapportering, udestår den endelige myndighedsverifikation stadig. Det skaber en betydelig risiko, da ikke-verificerede data i sidste ende kan blive afvist, hvilket kan tvinge importører til at anvende højere standardværdier og dermed føre til uventede meromkostninger.
CBAM bevæger sig derfor fra at være et compliance-emne til at være en reel pris- og sourcingrisiko, som allerede nu skal indgå i importbeslutninger.
Safeguards
Siden vores seneste Market Trends er drøftelserne om EU’s nye safeguard-regime blevet yderligere intensiveret, efterhånden som markedsaktørerne forbereder sig på implementeringen fra 1. juli 2026.
De nuværende forslag peger på en markant strammere ramme sammenlignet med det eksisterende system. Centrale elementer omfatter reducerede toldfri kvotevolumener, en væsentlig forhøjelse af toldsatser uden for kvote (fra 25 % til 50 %) og indførelsen af skærpede oprindelseskrav, særligt gennem “Melt & Pour”-reglen.
Samtidig tegner der sig en tydeligere segmentering af forsyningskilderne. Import fra lande med frihandelsaftaler (FTA) med EU forventes at forblive relativt mere stabil, mens mængder fra ikke-FTA-lande vil blive mødt af et markant højere regulatorisk og omkostningsmæssigt pres. Det vil sandsynligvis udløse et strukturelt skifte i sourcingstrategier og handelsstrømme.
Dette skifte medfører dog også nye risici. En potentiel omlægning af mængder mod FTA-lande kan føre til strammere tilgængelighed, kvotepres og prisstigninger i disse regioner, mens ikke-FTA-kilder bliver mindre pålidelige på grund af højere toldeksponering og begrænset kvoteadgang.
I praksis påvirker dette allerede markedsadfærden. Mange importører udskyder indkøbsbeslutninger eller reducerer deres eksponering, mens europæiske værker nyder godt af forbedret ordreindgang og længere leveringstider.
Samlet set vil det kommende safeguard-regime ikke blot reducere importens konkurrenceevne, men også øge kompleksiteten og risikoen i de globale sourcingstrukturer.
Produktnyheder
Sømløse rør
Markedet for sømløse rør fortsætter med at udvikle sig anderledes end andre produktgrupper inden for rustfrit stål.
Mens priserne på mange produkter er steget de seneste måneder, har priserne på sømløse rør været relativt stabile. Det skyldes primært et vedvarende volumenpres hos værker i centrale eksportlande, som aktuelt oplever svag ordreindgang og høj konkurrence. Som følge heraf har producenterne svært ved at sende stigende råvare- og produktionsomkostninger videre til markedet.
Samtidig bliver det regulatoriske miljø stadig mere relevant for dette produktsegment. CBAM skaber især et højere usikkerhedsniveau sammenlignet med andre produktgrupper. Producenter af sømløse rør er ofte afhængige af emissionsdata fra deres upstream-materialeleverandører, hvilket tilføjer endnu et lag af kompleksitet og risiko. Denne afhængighed bliver kritisk i tilfælde, hvor verificerede, produktspecifikke emissionsdata ikke er fuldt tilgængelige. Som følge heraf kan importører blive tvunget til at anvende standardværdier, hvilket potentielt kan føre til højere reelle CO₂-omkostninger.
Kombineret med det kommende safeguard-regime skaber dette et udfordrende marked: Mens den kortsigtede prissætning fortsat er under pres, stiger de regulatoriske risici og compliancekrav markant, hvilket gør leverandørvalg og transparens til afgørende succesfaktorer.
Svejste rør
Det europæiske marked for svejste rør har fortsat vist en fast tendens i de seneste uger med gradvist stigende priser. Europæiske værker har gennemført prisstigninger understøttet af stabile ordrebøger, længere leveringstider og højere råvareomkostninger. Selvom den samlede efterspørgsel fortsat er moderat, er tilgængeligheden af konkurrencedygtigt prissatte importerede varer blevet mere begrænset, hvilket gør det muligt for lokale producenter at fastholde et stærkere prisniveau.
Yderligere moderate stigninger kan ikke udelukkes, hvis råvareomkostningerne forbliver forhøjede.
Plader
Det europæiske marked for flade produkter i rustfrit stål har oplevet en stabil prisstigning siden begyndelsen af 2026, primært drevet af højere råvareomkostninger og reduceret import fra Asien som følge af usikkerhed om implementeringen af nye EU-toldkvoter fra juli samt den fortsatte effekt af CBAM, som begge forsinker købsbeslutninger.
Priserne på koldvalsede coils og plader er steget markant gennem første kvartal og ind i andet kvartal og har nået det højeste niveau siden midten af 2024.
Denne opadgående bevægelse har i høj grad været omkostningsdrevet snarere end efterspørgselsdrevet. Særligt højere priser på rustfrit skrot, nikkel og især molybdæn har presset priserne opad, med den største effekt i 316-kvaliteter. Samtidig har energiomkostninger og bredere inflationspres forbundet med geopolitiske spændinger yderligere understøttet højere transaktionspriser.
På trods af de stigende priser er de underliggende efterspørgselsforhold i Europa blevet svækket siden april og maj. Den sædvanlige sæsonmæssige afmatning er startet tidligere end normalt, forstærket af helligdage og fortsat geopolitisk usikkerhed, som har gjort køberne mere forsigtige.
Frem mod tredje kvartal 2026 er de samlede markedsudsigter i Europa forsigtige. Efterspørgslen forventes at blive svækket i sommerferieperioden, og markedsstemningen er blevet stadig mere pessimistisk.
Prismæssigt forventes markedet dog på kort sigt fortsat at være understøttet af de stadig forhøjede legeringsomkostninger.
Samlet set går det europæiske marked for flade produkter ind i tredje kvartal 2026 i en situation, hvor priserne fortsat er relativt høje på grund af omkostningsstøtte, men hvor momentum langsomt ser ud til at aftage. Svag efterspørgsel og sæsonmæssige forhold forventes at føre til en periode med prisstabilisering.
Fittings og flanger
Priserne på fittings og flanger er også steget sammenlignet med de foregående måneder. Højere produktionsomkostninger, fastere tilbudsniveauer fra asiatiske leverandører og stigende fragtomkostninger har bidraget til den opadgående bevægelse. Selvom den globale efterspørgsel fortsat er blandet og ikke peger på en stærk markedsgenopretning, har leverandørerne udvist større disciplin i forhold til at fastholde højere prisniveauer.
På nuværende tidspunkt er markedet kendetegnet ved forsigtig efterspørgsel, men stigende priser. Forventningen til de kommende uger er derfor relativ stabilitet med en let opadgående tendens.
Stangstål
Markedet for lange produkter i rustfrit stål (stangstål) i Europa har vist en gradvis bedring i perioden januar til juni 2026 efter et meget udfordrende år i 2025. Ved indgangen til 2026 var branchen stadig præget af eftervirkningerne fra svag efterspørgsel, lave produktionsvolumener og pressede marginer. Efterhånden som året skred frem, kom der dog tydelige tegn på stabilisering, og markedsstemningen blev en smule forbedret, særligt i Europa. Denne bedring er ikke drevet af et stærkt opsving i efterspørgslen, men snarere af strukturelle ændringer på udbudssiden og stigende omkostningspres.
Efterspørgslen i første halvår 2026 har fortsat været relativt svag. Centrale slutbrugersegmenter som byggeri, bilindustrien og maskinindustri er endnu ikke vendt tilbage til normale aktivitetsniveauer, hvilket har begrænset det samlede forbrug af rustfrit stangstål. Selvom der ses enkelte positive signaler, herunder investeringer i infrastruktur og energirelaterede projekter, har disse ikke været stærke nok til fuldt ud at opveje svagheden i den traditionelle industrielle efterspørgsel. Derfor har mange købere fortsat en forsigtig tilgang til indkøb og køber ofte kun til kortsigtede behov frem for at opbygge lagre.
I modsætning til det svage efterspørgselsmiljø har udbudssiden gennemgået mere markante ændringer, især i Europa. Indførelsen af CBAM i begyndelsen af 2026 har haft en mærkbar effekt på markedet ved at øge omkostningerne ved importerede produkter i rustfrit stål. Samtidig har forventningerne om strengere safeguard-foranstaltninger senere på året yderligere reduceret attraktiviteten af import fra asiatiske leverandører. Disse udviklinger har ført til en ændring i sourcingadfærden, hvor flere købere vender sig mod europæiske værker.
Europæiske producenter kan dog ikke reagere øjeblikkeligt på denne øgede europæiske efterspørgsel. Efter flere år med reduceret kapacitetsudnyttelse har værkerne brug for tid til at øge produktionen, hvilket har resulteret i længere leveringstider og i nogle tilfælde begrænset tilgængelighed af visse stangprodukter. Kombinationen af reduceret import og begrænset indenlandsk udbud har reelt strammet markedet og skabt en anden dynamik end i tidligere år, hvor overudbud og importpres dominerede.
Prisudviklingen i første halvår 2026 afspejler disse strukturelle ændringer. Priserne på rustfrit stål, herunder lange produkter, er steget. Denne tendens er primært drevet af højere produktionsomkostninger og regulatoriske forhold snarere end øget forbrug. Stigende omkostninger til centrale råvarer som nikkel, krom og skrot har understøttet højere legeringstillæg og løftet det samlede prisniveau. Samtidig har den reducerede tilstrømning af lavere prissat import styrket de europæiske producenters prissætningskraft.
Samlet set kan markedet for rustfrit stangstål i første halvår 2026 karakteriseres som værende i en overgangsfase. Branchen bevæger sig væk fra en periode præget af overudbud og svage priser mod et mere balanceret miljø, hvor udbudsbegrænsninger og omkostningspres spiller en større rolle. Overgangen er dog endnu ikke fuldført, og markedet er fortsat skrøbeligt. Det centrale kendetegn ved den aktuelle situation er, at prisstigningerne i højere grad drives af udbudsfaktorer og regulatoriske ændringer end af en reel genopretning i efterspørgslen.
Konklusion
Markedet for rustfrit stål i første halvår 2026 viser et tydeligt skifte i dynamikken. Selvom prisniveauerne på tværs af de fleste produktgrupper er steget, er udviklingen i høj grad drevet af omkostningspres og regulatoriske ændringer snarere end af en grundlæggende genopretning i efterspørgslen. Råvarepriserne – særligt nikkel, molybdæn og skrot – ligger fortsat på forhøjede niveauer og understøtter fortsat legeringstillæggene. Samtidig forstærker geopolitiske forhold, energiomkostninger og udbudsbegrænsninger et strukturelt højere omkostningsmiljø.
Regulatoriske tiltag er blevet en afgørende markedsdriver. CBAM påvirker allerede prisfastsættelse og sourcingbeslutninger gennem øget omkostningstransparens og datakrav, mens det kommende safeguard-regime yderligere vil begrænse importtilgængelighed og fleksibilitet. Tilsammen er disse mekanismer gradvist ved at omforme handelsstrømme og forsyningskæder.
På trods af disse understøttende faktorer på omkostningssiden er den underliggende efterspørgsel i Europa fortsat svag og skrøbelig. Den industrielle aktivitet er endnu ikke kommet sig på et bæredygtigt niveau, og sæsonmæssige forhold forventes at dæmpe efterspørgslen yderligere i de kommende måneder. Som følge heraf er markedet i stigende grad præget af et spænd mellem omkostningsdrevet prisfastsættelse og begrænset indkøbsaktivitet.
Ser vi frem mod andet halvår af 2026, er de overordnede markedsudsigter fortsat forsigtige. På kort sigt forventes priserne fortsat at være understøttet af forhøjede råvareomkostninger og regulatorisk pres. CBAM-relateret omkostningseksponering, usikkerhed om verificering og implementeringen af strengere safeguard-foranstaltninger gør sourcingbeslutninger mere komplekse og kan føre til øget volatilitet i både priser og tilgængelighed. Vores forventning er, at flade produkter vil forblive på det nuværende niveau, mens lange produkter (stangstål) fortsat vil stige i pris som følge af tariffer, længere leveringstider i EU på grund af lavere import samt en generel underforsyning på markedet i andet og tredje kvartal.
Samlet set bevæger markedet sig ind i et mere reguleret, omkostningsdrevet og risikofølsomt miljø, hvor forsyningsstruktur, compliancekapacitet og strategiske sourcingbeslutninger bliver afgørende differentieringsfaktorer.
Vil du vide mere?
Palle Thomassen
Purchasing Director, Nordic
path@damstahl.com
WINNER OF THE E-COMMERCE AWARD 2026
