Martensitisk rustfrit stål med høj hårdhed
Hos Damstahl lagerfører vi rustfrit stål 1.4034, også kendt som X46Cr13, i flere dimensioner. Kvaliteten tilhører den martensitiske legeringsfamilie og er kendetegnet ved et relativt højt kulstofindhold.
Det høje indhold af kulstof gør 1.4034 særligt hærdbar sammenlignet med flere andre martensitiske rustfrie kvaliteter. Det betyder, at materialet kan opnå stor hårdhed og høj styrke efter korrekt varmebehandling.
Til gengæld betyder det højere kulstofindhold også, at korrosionsbestandigheden er mere begrænset. Derfor bør 1.4034 vælges med omtanke, især hvis emnet skal anvendes i fugtige eller korrosive miljøer.
Forkortelser: C = kulstof, Cr = krom, Ni = nikkel, Mo = molybdæn, Si = silicium, Mn = mangan, S = svovl, P = fosfor, Ti = titanium.
Martensitisk rustfrit stål adskiller sig fra austenitiske kvaliteter ved at være magnetisk og hærdbar. Efter hærdning opnår stålet højere styrke og hårdhed, men samtidig bliver formbarheden begrænset. Det betyder, at martensitisk stål som 1.4021 normalt ikke egner sig til plastisk formgivning efter hærdning. Svejsning og anden varmebehandling kan desuden påvirke eller fjerne hærdningen.
På grund af det relativt lave kromindhold og et højere kulstofindhold har martensitiske rustfrie stål generelt en lavere korrosionsbestandighed end eksempelvis austenitiske kvaliteter. Det er samme princip, man ofte ser ved eksklusive køkkenknive, hvor materialet kan have høj hårdhed, men stadig udvikle rustpletter efter eksempelvis opvaskemaskine.
Martensitisk rustfrit stål anvendes også til blandt andet kirurgiske instrumenter, hvor høj styrke er nødvendig, men hvor korrosionsbestandigheden typisk er mere begrænset end ved andre rustfrie kvaliteter.
