Hos Damstahl lagerfører vi rustfrit stål 1.4501, kommercielt kendt som Zeron 100, i flere dimensioner. Kvaliteten tilhører gruppen af superduplex rustfrit stål og er tæt beslægtet med 1.4410, men adskiller sig blandt andet ved indhold af wolfram (W) og op til ca. 1 % kobber (Cu).
1.4501 er udviklet til krævende miljøer, hvor både høj mekanisk styrke og meget god korrosionsbestandighed er nødvendige. Kvaliteten har generelt god bestandighed i mange typer medier, og kobberindholdet bidrager især positivt mod generel korrosion i stærke, reducerende syrer som eksempelvis svovlsyre.
Forkortelser: C = kulstof, Cr = krom, Ni = nikkel, Mo = molybdæn, Si = silicium, Mn = mangan, S = svovl, P = fosfor, Ti = titanium.
Superduplex rustfrit stål er en højtlegeret undergruppe af duplex rustfrit stål. Ligesom almindelig duplex består materialet af en blanding af ferrit og austenit, men superduplex har højere indhold af legeringselementer som krom, molybdæn og nitrogen.
Det giver bedre modstand mod blandt andet:
Samtidig har superduplex høj mekanisk styrke og kan i nogle konstruktioner give mulighed for lavere godstykkelse. Til gengæld er materialet mere krævende at svejse og forarbejde end almindelige austenitiske rustfrie stål.
